Se dig omkring i naturen, tag lækre planter med hjem på værkstedet og benyt dem til at komponere smukke, unikke og farveægte designs på stof eller papir.
Der er garanti for spænding, når trykkene rulles ud efter dampning!
Vi arbejder i små hold, så der er tid og plads til alle.
For at melde dig til skal du skrive til Karoline på karoline@lawatz.dk og indbetale kursusafgiften på MobilePay LAWATZ 16756
På en enkelt kursusdag får du indblik i de basale principper i ecoprint og mulighed for at prøve dem af i praksis.
Vi fokuserer på at lave tydelige tryk med farver fra plantedele
alene og/eller kombineret med forskellige bejdser.
Du kommer til at arbejde på uld, bomuld og silke.
Efter kurset kan du gå hjem i dit eget køkken eller værksted og eksperimentere med alt det, du har lært.
På kurset får du materialer til øvelserne, te, kaffe og kage. Madpakke medbringer du selv.
På to dage får du indblik i de basale principper i ecoprint, der giver "naturlige" farver med alle de muligheder og begrænsninger det indebærer.
Vi fokuserer på at lave tydelige tryk med farver fra plantedele alene og/eller kombineret med forskellige bejdser.
På dag 2 introducerer jeg teknikker, hvor du får mulighed for at kombinere ecoprint med pigmentfarver efter eget valg.
Du kommer til at arbejde på uld, bomuld, silke og papir og får mulighed for at trykke et emne efter eget valg.
Det sidste print får du helt selv lov til at bestemme. Måske du har et hvidt tørklæde, en hvid skjorte eller t-shirt, du vil printe på? Der er også mulighed for at købe stof til et pudestykke, vægstykke eller tørklæde, hvis du har mere lyst til det.
Dag 1
Dag 2
Efter kurset kan du selv arbejde videre i dit køkken eller værksted og eksperimentere med både planter og farver.
På kurset får du materialer til øvelserne (undtagen det sidste tryk), te, kaffe og kage. Madpakke medbringer du selv.
Dato: OBS NYE DATOER Lørdag den 2. og søndag den 3. november 2024
Tid: 9.30-16.00 begge dage
Sted: Hesseldalgård, Korshagevej 30, Rørvig
Pris: 1.800 kr.
Jeg laver skræddersyede kurser til hold på 3-5 personer. Så har I brug for en ganske særlig hyggedag med vennerne i arbejdstøj, så reserverer jeg værkstedet til jer!